Automekaniker søges til Drift og service

Vordingborg Kommune, Vej, Natur & Miljø søger en ny automekaniker/tekniker - vil du være med? 

Har du en baggrund som automekaniker, og en god portion erfaring med reparation af biler? Har du et godt drive, er du serviceminded og skaber du resultater ind i et fællesskab? 

Så er du måske vores nye mekaniker i Drift og Service. Afdelingen bidrager blandt andet til at realisere kommunens ambitioner om at levere en effektiv og faglig kompetent forretningsbevidst drift til borgere, brugere og erhvervsliv.  

Hverdagen i kommunen præges af et stort engagement fra borgere og politikere, interessen for vores ansvarsområde og opgaver i tilknytning er stor. Derfor lægger vi vægt på god service og glæden ved at skabe synlige resultater. Vi søger efter en ny kollega, der vil bidrage til særligt at udvikle driften af vores autoværksted ind i et fællesskab med mange forskellige parter. 

Dine primære opgaver vil være 

  • Udføre service, vedligehold og reparation af biler, maskiner og udstyr. Både el og brændstof drevet køretøjer og maskiner.  
  • Reparation at vinterudstyr og materiel (saltspredere, sneplove mv..) 
  • Indgå i vinterberedskabet på værkstederne er obligatorisk (værkstedsvagt) 

Faglige kvalifikationer 

  • Du er uddannet mekaniker 
  • Erfaring med reparation og vedligehold af maskiner og køretøjer.  
  • Interesse for hydraulik, gerne med erfaring. 
  • Kendskab til eller erfaring med svejsning er en fordel, men ikke et krav. 
  • Kategori B kørekort.
  • Kategori BE kørekort en fordel, ikke et krav.

Vi lægger vægt på, at du 

  • har kendskab og erfaren bruger af tester til biler gerne TEXA 
  • er god til fejlfinding  
  • er stærk til auto el fejlfinding samt ny montering af el udstyr: Inverteret blitz kabinevarmer mv. 
  • har flair for teknik og er praktisk anlagt  
  • er en stærk, empatisk kommunikator med fokus på modtageren 
  • er kvalitetsbevidst med fokus på detaljen 
  • har et stort engagement og brænder for god service 
  • er nysgerrig på opgaver og mennesker 
  • er ansvarsbevidst og selvstændig  
  • har kendskab til IT, herunder Office pakken og er en habil bruger af dette 
  • skal kunne strukturer dine egen arbejdsdag  
  • er mødestabil, kollegial og fleksibel.

Vi tilbyder 

  • En god arbejdsplads med ambitioner og vilje til forandring.
  • Frihed under ansvar.
  • Mulighed for at præge på din egen arbejdsdag.
  • Udfordrende opgaver med ansvar og frihed til at udvikle sig.
  • Et dynamisk og alsidigt arbejdsmiljø, hvor du både arbejder selvstændigt og i tætte samarbejder.
  • En fleksibel arbejdsplads med plads til den enkelte.
  • Et sted hvor vi med glæde deler viden og udvikler vores kompetencer. 

Vordingborg Kommune   
Med Danmarks længste kyststrækning og 940 km vej er Vordingborg Kommune en egn med plads til liv. Vi er stolte af vores fine købstæder og levende bysamfund. Vi har masser af natur, et stærkt foreningsliv, nærdemokratier samt et stort borgerengagement, der bevirker et tæt samarbejde mellem borgere og kommune. Egnen er også kendt for Biosfære-, Camøno- og Dark Sky- projekter. Vordingborg Kommunes vision er at være storbyens sunde og smukke forhave. Det arbejder vi for at skabe. 

Kontakt 
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Flåde- og drift koordinator Kasper Hess, mobil 30 10 29 01 eller Afdelingsleder Anja Hemmingsen på 23 70 14 30. 
 
Ansøgningsfrist onsdag den 4. juni 2025. Samtaler gennemføres i uge 25 2025. 
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 
 
Løn: Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. 
 
Arbejdssted: Vordingborg kommune, Mønsvej 130, 4760 Vordingborg 

Arbejdstid: Fuld tid. Tiltrædelse: 1/8 eller snarest muligt.  

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
VORDINGBORG KOMMUNE
Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg
Telefon 55 36 36 36
Mail via Digital Post på Borger.dk
CVR. 29 18 96 76